SecurityWorldMarket

17-09-2020

Gunnebo lancerer smart opbevaringsenhed til indbygning i møbler

Everydaysafe er en løsning til sikker opbevaring, som passer til både husets køkken og soveværelse samt kontoret.

Under varemærket Chubbsafe præsenterer Gunnebo innovationen EverydaySafe. Den smarte sikkerhedsløsning er patentanmeldt og er designet til at være fleksibelt og diskret integreret i opbevaringsenheder i køkkenet, soveværelset eller kontoret for at kunne beskytte værdigenstande på en helt skjult måde og samtidig være let tilgængelig for ejeren.

Everydaysafe er fleksibel og let tilgængelig, men samtidig skjult, fordi der ikke er behov for et håndtag, og den sikre låsemekanisme er ikke synlig. Den biometriske fingeraftrykslæser og mobilapp giver fremtidssikker funktionalitet og sikkerhed. På den måde kan Everydaysafe åbnes af brugeren på få sekunder, mens brugeraktiviteten logges krypteret.

Der er mange anvendelsesmuligheder for sikkerhedsløsning. Den kan indbygges i køkkenet, soveværelset eller i hotel- og kontormiljøer og glider ubemærket ind i interiøret. Det bliver simpelthen en naturlig del af selve møblet. Det er den enkle, men effektive logik bag den nye Everydaysafe.

- Dette er en innovativ løsning, der minimerer sikkerhedsrisici derhjemme eller på farten, og som samtidig hjælper virksomheder med at holde deres skriveborde rene, siger Stefan Syrén, koncernchef for Gunnebo.

Sikkerhedsskabet er et højteknologisk hjælpemiddel, der er umuligt at skelne fra almindelige skuffer, skabe og hylder, og som fungerer som et stilfuldt supplement til de eksisterende møbler. Det tilpasser sig let, diskret og sikkert til det eksisterende interiør og skaber et alsidigt sikkerhedssystem.

Everydaysafe beskytter ikke kun mod tyveri af værdigenstande som pas, kontanter, smykker og ure, men forhindrer også uautoriserede i at bruge avanceret læseteknologi til at kopiere kreditkort og bilnøgler. Sikkerhedskabinettet er også udstyret med en forankringsteknik, der forhindrer forsøg på at fjerne kabinettet med tvang fra møblerne.

EverydaySafe åbnes ved hjælp af mobiltelefon eller fingeraftryk. Det er også udstyret med et signalforstyrrende ”Faradays bur”, som blokerer forsøg på at fjernkopiere en bilnøglefrekvens.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen