SecurityWorldMarket

19-12-2017

I pagt med tiden

Lennart Alexandrie, CEO for AR Media International

På Security User Expo i København den 27. – 28. september stod det temmelig klart, at sikkerhedsbranchen er opdateret og i takt med tiden. Den tilstedeværende terrortrussel er frygtelig - ikke mindst fordi angrebene sædvanligvis rammer uskyldige. Hvordan skal man sikre sig? Netop dette spørgsmål svarede flere af aktørerne på, efter at justitsminister Søren Pape Jensen havde indviet konferencedelen ved at delagtiggøre de omkring 300 tilhørere i, hvordan regeringen ser på og håndterer terrortruslen.

Det er heldigvis sådan, at sikkerhedsbranchens løsninger er gået fra kun at være reaktive til nu om dage også at tilbyde proaktive løsninger, det vil sige løsninger, som reagerer, inden forbrydelsen er sket. Kameraer opdager, at nogle individer optræder på en afvigende måde. De befinder sig måske et sted, hvor der ikke burde være mennesker på det tidspunkt, eller de bevæger sig i en retning, som man ikke burde bevæge sig i, med mindre man har ondt i sinde. En genstand afleveres et sted, og et kamera reagerer på, at den står der alene og slår alarm, så genstanden kan bringes til et sikkert sted, hvor indholdet kan kontrolleres.

Avanceret videoanalyse var måske den mest dominerende trend på Security User Expo, og der er nok ingen tvivl om, at teknikken nu begynder at fungere ”for alvor”. Den er nødvendig i kampen mod terrorisme og i kampen mod andre former for kriminalitet. I dag ses det ikke sjældent, at repræsentanter for organiseret kriminalitet tager sig ind på afspærrede områder ved at køre et køretøj gennem alle afspærringerne for hurtigt at komme ind og lige så hurtigt forlade stedet igen, når godset er stjålet. Det kan handle om alt lige fra butikker og mobiltelefonlagere til bilforhandlere, som bliver ramt af denne slags angreb.

Netop den elektroniske udendørssikring er blevet betragteligt forbedret i de seneste år. De gamle IR-barrierer reagerede med falske på for mange faktorer såsom blæst, flyvende blade, fugle mv. I dag bruges ofte kameraer, både almindelige sikkerhedskameraer og varmekameraer, med indbygget bevægelsesdetektion for at lokalisere ubudne gæster. Med ANPR-software (som registrerer bilers nummerplader) kan de også reagere, såfremt for eksempel køretøjer uden behørig adgang gentagne gange konstateres i området, hvilket kunne tyde på planlægning af kriminalitet.

En anden trend hvad angår udendørssikringen er at bruge radar for at detektere uønskede hændelser. Til og med Axis, pioner og globalt førende inden for IP-video, lancerede en netværksbaseret radarenhed på Security User Expo.

Sikringsindustrien har også tilpasset sig på andre måder. Båndbredde-økonomiske VMS-systemer, som gør, at sikkerhedskameraerne kan filme og levere relativt højopløste billeder, uden at netværket går ned, er et godt eksempel. Desuden har elektronik-udviklerne af fysisk sikkerhed indset betydningen af datasikkerhed - så meget, at det blev et tema i konferencen på Security User Expo, hvor repræsentanter fra Axis, Bosch, Avigilon og Hikvision diskuterede nødvendigheden af en afværgelse af cybersikkerhedstruslen. For nogle år siden var dette slet ikke noget, man talte om.

Alle disse ting har indflydelse på, hvordan vi ser på sikkerhedsvirksomhederne. Såvel borgerne, erhvervslivet som myndighederne forstår værdien af den private sikkerhedssektors forskellige tilbud. Sikkerhed er blevet et vigtigt samfundsspørgsmål, og sikkerhedsbranchens aktører har vist sig at være modne til for alvor at kunne blive en vigtig og nødvendig partner til det danske retsvæsen til gavn for et tryggere samfund i al almindelighed.

Lennart Alexandrie
Publisher
AR Media International AB


Leverandører
Tilbage til toppen