SecurityWorldMarket

29-10-2020

Vi er (u)lykkeligt uvidende om den reelle cyberfare

Bjarke Alling, formand for IT-Branchens it-sikkerhedsudvalg og koncerndirektør i Liga Aps.

Kun hver 10. virksomhed er klar over, at de har haft brud på it-sikkerheden, mens blot 47 procent af befolkningen har oplevet sikkerhedsproblemer indenfor det seneste år. Det er tal der ligger bekymrende langt fra den reelle virkelighed, mener organisationen IT-Branchen.

Kun hver 10. virksomhed er klar over, at de har haft brud på it-sikkerheden, mens blot 47 procent af befolkningen har oplevet sikkerhedsproblemer indenfor det seneste år. Tal der ligger bekymrende langt fra den reelle virkelighed.

Blot 11 procent af de danske virksomheder fortæller til Danmarks Statistik, at de har oplevet brud på it-sikkerheden i det foregående kalenderår.

Virkeligheden er desværre nok, at tallet reelt er langt større, mener IT-Branchen. Ifølge PWC’s Cybercrime Survey, bliver over halvdelen af de danske virksomheder faktisk ramt hvert år.

- Tallene fra Danmarks Statistik viser mest af alt, at kun 11% af de danske virksomheder er klar over, at de er blevet angrebet. Så man kan frygte, at de resterende 89% går rundt og tror, at de er sikre, mens it-kriminelle er godt i gang med at udnytte dem, udtaler Bjarke Alling, formand for IT-Branchens it-sikkerhedsudvalg og koncerndirektør i Liga Aps.

Alene i USA estimerer man, at der finder et hackerangreb afsted hver 39 sekund, og at 43% af alle angreb rammer små og mellemstore virksomheder. En stærk kontrast til de kun 9% af mindre danske virksomheder, der siger, at de har oplevet brud på it-sikkerheden.

47% af de danske virksomheder har ifølge Eurostat samtidig en lav eller meget lavet digitaliseringsgrad, og her er det især de små og mellemstore virksomheder, der halter bagud.

Samtidig viser det sig, at 39 procent af danske SMV’er ikke har det rette match mellem deres risikoprofil og sikkerhedsniveauet hos dem, hvilket øger deres sårbarhed for sikkerhedsbrud.

- At så mange virksomheder har en lav digitaliseringsgrad, fortæller om det klare behov for at reagere. Mange er ganske enkelt helt uvidende om at de har været udsat for cyberangreb og det er et vink med en vognstang om, at vi skal handle. For hvis vi som samfund bare lader stå til, bliver det til en mægtig fest for de kriminelle – og det er en fest, vi ikke er inviteret med til, udtaler Bjarke Alling.

Hele artiklen fra IT-Branchen kan læses her.


Leverandører
Tilbage til toppen