SecurityWorldMarket

12-06-2019

UTC og Raytheon fusionerer

Greg Hayes, UTC’s formand og koncernchef. Foto: UTC

De to amerikanske virksomheder Raytheon Company og United Technologies Corp. har indgået en aftale om fusion. Det betyder, at verdens førende systemleverandør inden for avanceret teknologi til luftfart og forsvar er skabt.

Samtidig separeres elevatorproducenten Otis og virksomheden Carrier, der er leverandør af bygningsautomatisering og systemer til sikkerhedsprodukter.

Det fusionerede selskab får navnet Raytheon Technologies Corporation, og koncernen vil primært fokusere på at levere innovative og omkostningseffektive forsvarsløsninger.

Den nye virksomhed forventes i indeværende år at få en omsætning på ca. 74 mia. dollars.

Kombinationen udelukker Otis og Carrier, som forventes at blive adskilt fra United Technologies i første halvdel af 2020. Otis er verdens førende producent af elevatorer, rulletrapper og rullende fortove. Og Carrier er en global leverandør af systemer til opvarmning, ventilation, køling, bygningsautomatisering samt brandsikkerhed og sikkerhedsprodukter. Blandt mærkerne på sikkerhedssiden er LenelS2 (adgangskontrol, integrerede systemer), Interlogix, Aritech og Chubb og på brandområdet mærket Kidde.

UTC har udnævnt David L. Gitlin til CEO for Carrier og Judith F. Marks er blevet CEO for Otis.

- Jeg er glad for at kunne annoncere disse nyheder, da vi gør stærke fremskridt i retning af vores mål om at etablere både Carrier og Otis som selvstændige børsnoterede selskaber og klare ledere indenfor deres respektive brancher, siger Greg Hayes, UTC’s formand og koncernchef.

- Jeg har stor tillid til Judy og Dave med hensyn til at drive strategisk vækst, lede deres industrier indenfor innovation og kundefokus og maksimere værdiskabelsen for deres aktionærer, kunder og medarbejdere.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen