SecurityWorldMarket

08-10-2018

TVO-register bliver landsdækkende - sikkerhedsbranchen skal hjælpe til

Overvågningskameraer i hele landet skal nu registreres.

Organisationen SikkerhedsBranchen har i årevis arbejdet for et landsdækkende regi-ster over tv-overvågningskameraer, og nu bliver ønsket opfyldt. Politiets forsøgsprojekt med registrering af kameraer i Københavns Politis område bliver nemlig udvidet til et permanent register, der dækker hele landet.

Derfor har Rigspolitiet anmodet SikkerhedsBranchen om hjælp med at få registret godt i gang, og SikkerhedsBranchen har sendt anmodningen videre til sine TVO-medlemmer. De kan nemlig hjælpe politiet og samfundet ved at indrapportere, hvor mange kameraer installatørens kunder har, og hvor de sidder. Det hele kan gøres vha. et excelark, som Rigspolitiet har udar-bejdet til formålet. Brancheforeningen opfordrer samtidig sine medlemmer til at fortælle kunderne om muligheden for selv at registrere deres kameraer i regi-stret, så fremtidige kamerainstallationer også bliver registreret.


Leverandører
Tilbage til toppen