SecurityWorldMarket

06-09-2020

To danske kvindelige it-ledere vinder international pris

Natasha Friis Saxberg er en af vinderne af European Tech Women Awards 2020.

Camilla Ley Valentin, co-founder og CCO for virksomheden Queue-it, og Natasha Friis Saxberg, CEO for IT-Branchen, har netop vundet European Tech Women Awards 2020.

I alt får 24 europæiske kvinder prisen for deres arbejde og resultater indenfor it og teknologi.

- Det er dejligt, at IT-Branchens initiativer gør sig bemærket i udlandet, og at vores arbejde med AI og data i forhold til EU samt vores arbejde med at accelerere innovation og iværksætteri i vores samfund og erhvervsliv anerkendes på den måde, siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

Det er første gang, prisen uddeles, og de 24 vinderes kompetencer spænder fra matematik, computer science, it, kunstig intelligens, apps, IoT, ingeniør, bæredygtighed og til energi, tele, legaltech, R&D, mobilitet, 3D teknologier og kompetencedagsordnen.


Leverandører
Tilbage til toppen