SecurityWorldMarket

14-04-2020

Sikkerhedsmessen ISC West ændrer datoer for anden gang

USAs førende sikkerhedsmesse ISC West i Las Vegas har nu annonceret, at messen for anden gang ser sig nødsaget til at ændre datoerne på grund af coronaens voldsomme fremfart. Den oprindelige periode var 17.-20. marts. Dette blev ændret til 20.-22. juli, og nu den sidste melding dagene 5. - 8. oktober 2020.

En af corona-krisens følgevirkninger på sikkerhedsbranchen er de udskudte sikkerhedsmesser, som skulle have fundet sted her i foråret. USAs førende sikkerhedsmesse ISC West Security Fair i Las Vegas, som oprindeligt var planlagt til 17.-20. marts, har nu altså igen meldt nye datoer ud:

- I betragtning af eskaleringen af Covid-19, rejse-restriktioner og sociale restriktioner samt den økonomiske virkning de sidste fem uger i USA og resten af verden, er det nødvendigt at udskyde arrangementet oktober. De nye datoer om et halvt år i oktober vil kunne tilbyde det bedste scenarie til støtte for sikkerhedsbranchen og industrien for offentlig sikkerhed, udtaler Will Wise, Vice President for Reed Exhibitions Group.

- Vores branche er vigtig for sikkerhed og tryghed i vores infrastruktur, erhvervsliv og samfundet generelt. 2020 vil være et meget hårdt år for mennesker overalt, og jo før vi kan få en vis klarhed over, hvad der bliver normalt fremover, og jo før vi kan levere løsninger, som er relevante for vores nye situation, desto bedre, supplerer Pierre Trapanese, SIA formand og administrerende direktør, Northland Controls.

Travlt i Europa
I Europa er den store sikkerhedsmesse Ifsec i London flyttet til 8.-10. september. Den var planlagt til midten af maj. Knap to uger senere, den 22.- 25. september, arrangeres den store Security Essen. Oveni kommer Ifsecs største konkurrent på det britiske marked, The Security Event i Birmingham, som skal finde sted 22.-23. september. Det bliver et travlt efterår hvad sikkerhedsmesser angår. Sidst på året kommer den hjemlige Sectech Danmark, nemlig 1.-2. december. Den finder sted i Bella Center og skulle oprindelig have været afviklet 25.-26. marts.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen