SecurityWorldMarket

27-06-2018

Politiet: Sæt alarm på håndværkerbiler

En alarm på varebilen vil stresse tyvene, mener politiet.

Det går i øjeblikket hårdt ud over håndværkerbiler, som tyve bryder ind i for at stjæle værktøj om natten, når de holder i private indkørsler, skriver Frederiksborg Amts Avis. Senest er det især gået ud over varebiler i Jægerspris, hvor der har været langfingrede personer i hele seks håndværkerbiler i løbet af få timer, oplyser Nordsjællands Politi.

Tyve er glade for håndværkerbiler, der ofte er nemme at bryde ind i og indeholder store værdier i form af værktøj. I Jægerspris var der fx indbrud i seks håndværkerbiler på en enkelt nat, og derfor kommer Nordsjællands Politi nu med et godt råd til håndværkerne:

- Sæt alarm på bilerne. Jeg tænker, at det vil stresse tyvene lidt, siger politiassistent Nino Petersen fra Nordsjællands Politi.


Leverandører
Tilbage til toppen