SecurityWorldMarket

27-03-2020

MTO Electric køber HC-Industri

”Med integrationen af HC-Industri i MTO bliver både produkter, kunde- og leverandørrelationer og kompetencer fra HC-Industri videreført i en samlet og styrket organisation”, udtaler direktør Michael Johansen (th), der ligesom direktør Mads Velbæk (tv) glæder sig til at byde Henrik Østerlin (midten) velkommen.

MTO Electric a/s har pr. 1. april 2020 opkøbt alle aktiviteter i HC-Industri, der for fremtiden bliver en integreret del af MTO. Tidligere ejer af HC-Industri, Henrik Østerlin, skal fremover være med til at styrke salgsindsatsen som Key Account Manager hos MTO Electric.

Efter opkøbet bliver alle HC-Industri’s produkter videreført i sortimentet hos MTO Electric a/s og lagerført på MTO’s lager. Henrik Østerlin  vil også fortsat stå til rådighed hos både eksisterende og nye kunder, som ønsker salgssupport og rådgivning.

Østerlin er uddannet elektriker og installatør med mere end 25 års erfaring fra el-branchen. Han har en baggrund som henholdsvis produkt-, salgs, lande- og divisionschef og har siden 2011 været ejer og direktør i firmaet HC-Industri med base i Ballerup. HC-Industri har i knap 10 år leveret DIN-skinne-materiel, kabler, ledninger, klemmer, ledningskanaler og sløjfeskinner til hele den danske el-branche med samarbejdspartnere spredt ud over hele landet.

”Med integrationen af HC-Industri i MTO bliver både produkter, kunde- og leverandørrelationer og kompetencer fra HC-Industri videreført i en samlet og styrket organisation”, udtaler direktør Michael Johansen, der ligesom direktør Mads Velbæk glæder sig til at byde Henrik velkommen.

”Med sammenlægningen med HC-Industri får vi en spændende udvidelse af vores produktprogram og samtidig får vi mulighed for at styrke vores tilstedeværelse i Østdanmark, som er et vigtigt marked for os”, siger Mads Velbæk.


Leverandører
Tilbage til toppen