SecurityWorldMarket

29-09-2019

Militæret gør klar til krig på 'den fjerde slagmark'

»Én måde er, at man sender en flyvemaskine ud og smider en bombe. En anden løsning kan være, at man med et cyberangreb måske kan skabe samme effekt. Fordelen er, at man ikke ødelægger noget fysisk, og det gør genopbygningen nemmere bagefter,« siger Henrik Palbo fra Forsvarsakademiet, der har skrevet bogen, til DR. Foto: Pixabay.

Nu skal soldaterne lære, hvordan man bruger Forsvarets nye og tophemmelige våben.

'Værnsfælles doktrin for militære cyperspaceoperationer' er navnet på en ny instruktionsbog, der skal forklare danske soldater, hvordan cyberangreb kan bruges som våben i krig. Cyberangreb kan nemlig skade fjenden lige så meget som bomber og missiler, hvis man rammer kritisk infrastruktur skriver DR.

Den nye instruktionsbog - der i militær jargon hedder en doktrin - skal klæde generaler og rekrutter på til moderne konflikter, der ikke længere kun foregår til lands, til vands eller i luften, men nu også i cyberspace.

- Én måde er, at man sender en flyvemaskine ud og smider en bombe. En anden løsning kan være, at man med et cyberangreb måske kan skabe samme effekt. Fordelen er, at man ikke ødelægger noget fysisk, og det gør genopbygningen nemmere bagefter, siger Henrik Palbo fra Forsvarsakademiet, der har skrevet bogen, til DR.

Ifølge Forsvarsministeriet har Danmark siden 2016 hjulpet i Natos forsvar mod cyberangreb, men er først begyndt at deltage i offensiven i år.


Leverandører
Tilbage til toppen