SecurityWorldMarket

30-03-2023

Michael Gelvan forlader Aras

Michael Gelvan forlader Aras pr. 1. april.

Stifteren af Aras Security, Michael Gelvan, forlader stillingen som administrerende direktør i virksomheden pr 1. april 2023.

Den nuværende administrerende direktør for Aras Security Sverige, Victor Siösteen, tiltræder som administrerende direktør for både den svenske og de danske virksomheder.

Michael Gelvan grundlagde Aras Security i 1986, og i 2022 erhvervede den svenske teknikkoncern Lagercrantz Group alle aktier i virksomheden.

- At jeg nu overdrager det operationelle ansvar i Aras har været planen hele tiden, og det er glædeligt, at vores bestyrelse deler min opfattelse af, at Victor Sjösteen er bedst egnet til at drive virksomheden fremad, siger Michael.

Aras Security er distributør og udvikler af sikkerhedsteknologi, og sælger det kombinerede tyverialarm og adgangssystem NOX til installatører i Norden og Baltikum.



Leverandører
Tilbage til toppen