SecurityWorldMarket

20-01-2020

Markedet for videoovervågning når 20 milliarder dollars i år

I løbet af 2020 vil det globale salg af videoovervågningsprodukter, herunder kameraer, optagere, videoadministrationssoftware (VMS) og tilbehør, for første gang runde de 20 milliarder dollars. Forudsigelsen kommer fra en rapport fra markedsanalusebureauet IHS Markit, som nu er en del af Informa Tech.

Det interessante i denne sammenhæng er, at der forventes en vækst på 10 procent på trods af handelskonflikten mellem verdens to største økonomier - USA og Kina. Kina tegner sig for 45 procent af markedet for videoovervågning, mens USA indtager andenpladsen.

På trods af den igangværende handelskonflikt og branchespecifikke toldsateser og sanktioner forventes det verdensomspændende videoovervågningsmarked at vokse med næsten 10 procent i 2020. Visse regionale markeder, såsom Indien og Sydøstasien, ekspanderer endnu hurtigere.

Ud over, at markedet når 20 milliarder dollars i 2020, forudser IHS, at antallet af installerede sikkerhedskameraer overalt i verden vil nærme sig en milliard.


Leverandører
Tilbage til toppen