SecurityWorldMarket

03-07-2018

Justitsministeren sætter en stopper for snyd med indsamlinger

Vi kan ikke have, at der kan spekuleres i, at der ikke er nogen kontrol med indsamlingen, blot fordi man samler penge ind blandt virksomheder, siger justitsministeren.

Reglerne for indsamlinger skal gælde for alle. Det skal ikke være muligt at samle penge ind, uden at Indsamlingsnævnet kan kontrollere, at pengene reelt går til det formål, som indsamleren siger. Man skal heller ikke kunne lukrere på velkendte foreningers gode navn ved at kalde sin forening noget, som kan forveksles. Det er nogle af elementerne i et nyt lovforslag, som justitsminister Søren Pape Poulsen nu har sendt i høring.

Hvis man i dag samler penge ind hos private, skal man følge reglerne i indsamlingsloven. Det betyder bl.a., at man skal anmelde indsamlingen til Indsamlingsnævnet, som så fører tilsyn og kontrol med, at de indsamlede penge bruges til det formål, som indsamleren har oplyst. Men samler man i stedet kun ind hos f.eks. virksomheder, gælder reglerne i indsamlingsloven ikke, og Indsamlingsnævnet har derfor ikke mulighed for at kontrollere, at indsamlingen er reel, og at pengene går til det, som folk har givet penge til.

Med et nyt lovforslag vil justitsminister Søren Pape Poulsen stramme reglerne for indsamlinger, så foreninger og private ikke længere kan spekulere i at samle ind blandt f.eks. virksomheder. Fremover skal Indsamlingsnævnet også kunne kontrollere, at midler fra indsamlinger blandt virksomheder bruges til det angivne formål.

For at undgå, at bidragsyderne kommer i tvivl om, hvem deres bidrag går til, skal Indsamlingsnævnet fremover kunne kræve, at en indsamler ændrer navnet på indsamlingen, hvis navnet kan forveksles med en eksisterende indsamling, eller hvis der er tale om misbrug.

Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:

”Vi kan ikke have, at der kan spekuleres i, at der ikke er nogen kontrol med indsamlingen, blot fordi man samler penge ind blandt virksomheder. Man skal kunne stole på, at ens bidrag går til det formål, man giver penge til. Nu strammer vi op, så vi kan sætte en stopper for snyd med indsamlinger, som vi jo desværre har set nogle ubehagelige eksempler på. Samtidig skal man ikke kunne lukrere på en veletableret og velrenommeret indsamlers gode ry ved at bruge et navn, der lyder næsten ens.”

Det vil fortsat være sådan, at hvis man kun samler ind i et lokalområde til støtte for f.eks. den lokale idrætsforening, vil indsamlingen ikke være omfattet af indsamlingsloven. Det gælder, uanset om der samles ind hos private eller virksomheder.

Som noget nyt skal alle som udgangspunkt fremover have tilladelse fra Indsamlingsnævnet, før en indsamling kan iværksættes. I dag er der tale om en anmeldelsesordning. Ændringen sker for at sikre, at indsamlinger bliver registreret hos Indsamlingsnævnet og dermed undergives nævnets tilsyn og kontrol.

Samtidig skal indehavere af såkaldte indsamlingsplatforme forpligtes til at sikre, at en indsamling først oprettes på platformen, når nævnet har givet tilladelse til indsamlingen. En indsamlingsplatform er en digital platform, hvor en indsamler – evt. mod betaling – kan oprette sin indsamling. Med ændringen bliver det klart, at også indsamlinger oprettet på sådanne platforme skal overholde indsamlingslovens regler.

Lovforslaget kommer bl.a. på baggrund af, at der i 2017 har været en række eksempler på sager, hvor de indsamlede midler ikke er gået til det oplyste, velgørende formål, men er blevet brugt af indsamlerne selv. Indsamlingerne blev foretaget blandt virksomheder og var derfor ikke omfattet af indsamlingsloven, herunder af Indsamlingsnævnets tilsyn og kontrol.


Leverandører
Tilbage til toppen