SecurityWorldMarket

12-04-2020

Fordobling i antal phishingangreb mod Netflix

Phishing-angreb fra websteder, der hævder at være Netflix, er stigende.

Ifølge Check Point er antallet af corona-relaterede cyberangreb de sidste par uger steget fra et par hundrede om dagen til mere end 2.600 angreb hver dag - hvoraf 84 procent er relateret til phishingsites.

Mens antallet af cyberangreb relateret til pandemien altså er steget markant, er det samlede antal cyberangreb i forretningsnetværk over hele verden faldet med 17 procent om måneden i perioden januar-marts 2020.

Check Point ser en fordoblet vækst i antallet af phishing-angreb fra websites, der hævder at være Netflix. De fleste af disse sider er blevet registreret i de seneste måneder, inklusive domæner, der bruger det officielle navn på virussen. Nogle af disse sider tilbyder betalingsmuligheder i et forsøg på at indsamle bruger- og betalingsoplysninger.

- Den store stigning i cyberangreb relateret til corona skete i forbindelse med den tragiske nyhed om situationen i USA og Europa. Efterhånden som flere mennesker bliver påvirket af corona, stiger antallet af pandemi-relaterede cyberangreb pandemien også. Vi forventer, at denne tendens fortsætter på kort sigt. Det er åbenlyst, at hackere flytter deres ressourcer fra at angribe os i virksomhederne til nu at forsøge at nå os i vores hjem via fx Zoom og Netflix, fordi de fleste af os nu arbejder hjemmefra, siger Omer Dembinsky, dataleder for Threat Intelligence hos Check Point.

I løbet af de sidste to uger er der registreret mere end 30.100 nye domæner relateret til corona, hvoraf 131 er ondsindede og 2.777 er mistænkt og under efterforskning. Dette betyder, at der er registreret i alt over 51.000 domæner relateret til corona, siden pandemien startede i januar 2020.


Leverandører
Tilbage til toppen