SecurityWorldMarket

23-09-2019

DBI: Træbyggeri fører ikke til bybrande

Vejlandskvarteret bliver Københavns nye bydel på Amager og byder blandt andet på boliger bygget i træ og genbrugsmaterialer til omtrent fire tusinde beboere. Foto: By & Havn.

Brandfælde, ildstorm, altødelæggende bybrande. Ordene er mange og frygten stor, efter at materialet til en arkitektkonkurrence blev offentliggjort i forbindelse med opførelsen af den nye bæredygtige bydel på Amager Fælled. DBI har dog stor tillid til, at brandkravene i bygningsreglementet nok skal sikre, at den nye bydel i træ ikke bliver en brandfælde.

Vi bruger ikke længere hestevogne, og vi henter ikke vand i en spand fra havnen, når vi skal slukke en brand. Sådan lyder det fra direktør for Kunder & Relationer i DBI, Ib Bertelsen, oven på den debat, der florerer i kølvandet på offentliggørelsen af byggeplanerne for den nye bydel på Amager Fælled, som ventes at gå i gang i 2021*.

- Vi skriver ikke længere år 1700, men har jo nye slukningsmetoder og et moderne beredskab, der er dimensioneret efter vores byggelovgivning. Så det giver ikke mening at drage paralleller til alverdens bybrande, der ligger flere hundrede år tilbage, hvor man anvendte uciviliserede metoder og desuden manglede den passive og aktive brandsikring af bygninger, som vi benytter os af i dag, siger Ib Bertelsen og fortsætter:

- Man skal se tingene i en sammenhæng. I dag opdeles bygninger i brandsektioner, som begrænser brandspredning. Samtidig opdeles tagrum i brandsektioner, ligesom man sikrer mod brandspredning mellem bygninger via facaderne. Herudover skal alle byggevarers brandtekniske egenskaber dokumenteres, før de bliver godkendt og sendt på markedet, og endelig findes der krav til drift og vedligehold af bygninger, som skal sikre opretholdelse af brandsikringen igennem hele bygningens levetid. Alle disse regler fandtes ikke for 100 år siden, siger han.

Og egentlig gælder det bare om at følge bygningsreglementet. For ifølge det må der ikke ske brandspredning til nabobygninger og nabogrund. Det vil sige, at der skal bygges og brandsikres på en måde, der forhindrer brandspredning. Så bygges der i træ, der jo er et brandbart materiale, skal der kompenseres for de manglende brandtekniske egenskaber på anden vis.

- Hverken bærende konstruktioner, adskillende bygningsdele eller ind- og udvendige overflader af træ har samme brandtekniske egenskaber som beton og murværk. Men det både kan og skal der kompenseres for i brandstrategien. Udgangspunktet i bygningsreglementet er nemlig, at sikkerhedsniveauet skal være det samme, ligegyldigt hvilket materiale der bygges med. Dermed sikrer reglementet, at der tages højde for materialevalg, bygningens udførelse, afstand mellem bygninger og meget andet – og derfor består ingen fare for, at der skal opstå bybrande, siger Ib Bertelsen.

Krigstilstande kontra nutid

I debatten henvises også til risikoen ved pyromani i forbindelse med træbyggeri, ligesom der anvendes begreber som ildstorm og fladebrand, som er taktikker, der blev anvendt under 2. verdenskrig for at skabe bybrande med mindst mulig indsats af bomber.

- At tage udgangspunkt i krigstilstande og teknikker fra 1945, når man dimensionerer mod brand i dag, må siges at være skudt en hel del over målet. Vi skal naturligvis sikre et højt brandsikkerhedsniveau og leve op til lovgivningen på området. Men vi skal gøre det ud fra en nutidig risikoanalyse og ikke ud fra fortidige scenarier, siger Ib Bertelsen og tilføjer:

- Hvis vi skulle bygge efter krigstilstande og bombning af vores byer, skulle vi jo bygge under jorden.

* Fodnote:
Den aktuelle debat er affødt af byggeprojektet på Amager Fælled, hvor Pension Danmark og det offentligt ejede udviklingsselskab By & Havn har planer om at skabe en bæredygtig bydel med 2.000 boliger i grønne omgivelser. Boligbyggeriet skal opføres med træ som det gennemgående materiale i op til seks etagers højde.


Leverandører
Tilbage til toppen