SecurityWorldMarket

22-06-2020

Covid-19 driver væksten i markedet for ansigtsgenkendelse

Markedsanalysefirmaet Marketsandmarkets mener, at det globale marked for ansigtsgenkendelse vil vokse fra 3,8 milliarder dollar i 2020 til 4,5 milliarder dollar i 2021.

Ifølge en ny rapport fra markedsanalysefirmaet Marketsandmarkets vil coronakrisen påvirke markedet for ansigtsgenkendelse med en vækst på 17,1 procent i 2021.

Pandemiens indvirkning på virksomheder og økonomier er enorm. Organisationer i den offentlige og den private sektor træffer drastiske foranstaltninger for at afbøde virkningerne af covid-19, for eksempel med medarbejdere, der arbejder hjemmefra eller i et arbejdsmiljø tilpasset myndighedernes anbefalinger til social afstand. Mens brugen af teknologi påvirkes, forudsiger analytikerne på Marketsandmarkets, at covid-19 vil drive markedet for ansigtsgenkendelse. Det kan man læse i en rapport med titlen "COVID-19 Impact on Facial Recognition Market by Component (Software Tools and Services), Vertical (BFSI, Government & Defense, Retail & E-commerce, Healthcare, Education, Automotive, and Others), and Region - Global Forecast to 2021"

Marketsandmarkets mener, at det globale marked for ansigtsgenkendelse vil vokse fra 3,8 milliarder dollar i 2020 til 4,5 milliarder dollar i 2021, en gennemsnitlig vækst på 17,1 procent i prognoseperioden.

At lede en virksomhed via en blanding af fastansatte medarbejdere og projektmedarbejdere (såvel som vikaransatte) er blevet den nye normale i den nuværende kriseperiode. Faktorer som stigningen i de offentlige udgifter til sikkerhedsforanstaltninger, sammen med en stigende efterspørgsel efter kontaktløse identitetsverificeringssystemer, er drivkraften bag efterspørgslen efter ansigtsgenkendelsesløsninger, mener Marketsandmarkets.

Den offentlige sektor og forsvar/militær anslås at opretholde den højeste vækstrate i prognoseperioden. Myndigheder læner sig mere og mere op ad avanceret teknologi i stedet for menneskers fysiske tilstedeværelse. I krigen mod covid-19 har flere regeringer impementeret nyt overvågningsudstyr i sundhedsvæsenet, den offentlige sikkerhed og overvågning.

Per region skønnes Asien-Stillehavsområdet (APAC) at stå for den højeste gennemsnitlige vækstrate i prognoseperioden. Effekten af covid-19 har ændret dynamikken og arbejdskulturen i mange land, og lande som Sydkorea og Singapore har med succes brugt teknologi til at bekæmpe covid-19 smitte. Asiatiske lande har i det hele taget gjort mest brug af teknologi at bekæmpe pandemien, hævder Marketsandmarkets. Den asiatiske brug af teknologi er naturligvis også gjort lettere af, at man i store dele af APAC ikke har den samme opfattelse af retten til beskyttelse af privatlivets fred som i fx Europa. Således har Kina indført et ansigtsgenkendelsessystem med temperaturindikator i busser, som kan hjælpe med at identificere covid-19 berørte mennesker og advare chaufføren.

Brugen af ansigtsgenkendelse er også stigende i banksektoren. Seven Bank of Japan, for eksempel, har ansigtsgenkendelsesteknologi i sine pengeautomater, så kunderne kan åbne konti direkte fra maskinerne uden at besøge banken.


Leverandører
Tilbage til toppen