SecurityWorldMarket

27-01-2020

Bravida opruster på sprinklermarkedet

John Lindhardt Knudsen er leder af Bravidas nye sprinklerafdeling med medarbejdere i Aalborg, Aarhus og Vejle. (Foto: Bravida)

Som led i en målrettet vækststrategi på sprinkler- og serviceområdet har Bravida Danmark etableret en ny sprinklerafdeling i Jylland med et meget erfarent team af specialister indenfor service af sprinklerinstallationer.

Bravida Danmark styrker nu sin position på markedet for service af sprinkleranlæg ved at etablere en ny sprinklerafdeling i Jylland med medarbejdere placeret i Vejle, Aarhus og Aalborg. I forbindelse med etableringen har Bravida Danmark ansat et team på seks erfarne medarbejdere, der indgår i virksomhedens landsdækkende serviceaktiviteter på sprinklerområdet.

”Som en af landets førende installationsvirksomheder er Bravida allerede i dag en stærk spiller på sprinklerområdet med høj faglighed og velfungerende teams i alle regioner med omfattende opgaver på bl.a. supersygehuse, datacentre, hoteller, storcentre og sportsarenaer. I forlængelse af de store installationsprojekter oplever vi et stigende behov for service af sprinklerinstallationer, og derfor ønsker vi at styrke dette område yderligere”, fortæller regionsdirektør Klaus Villefrance fra Bravida.

Nøgleområder i vækststrategi

Sprinklermarkedet i Danmark er i vækst med et højt aktivitetsniveau og med forholdsvis få udbydere, der er certificerede til at installere og servicere sprinkleranlæg. Servicesiden er endvidere lovreguleret med krav til årlige eftersyn af sprinkleranlæggene.

”Sprinkler og service er to fokusområder i Bravida Danmarks vækststrategi. Derfor er vi glade for, at det er lykkedes at tiltrække seks meget erfarne servicefolk med afdelingsleder John Lindhardt Knudsen i spidsen til at hjælpe os med at nå vores strategimål på et marked med stor mangel på kvalificeret arbejdskraft,” fastslår Klaus Villefrance.

30 års erfaring

Afdelingsleder John Lindhardt Knudsen har ca. 30 års erfaring med sprinkler fra stillinger som tekniker, serviceleder og afdelingsleder i andre store installationsvirksomheder. Han fortæller:

”Den nye afdeling vil primært tage sig af serviceopgaver og mindre projekter i Jylland fra Skagen til Vejle. Men vi vil naturligvis indgå i et tæt samarbejde med Bravidas sprinklerfolk i de øvrige regioner med et professionelt back up på projekterings- og rådgiversiden. De nye medarbejdere har alle mellem 5 og 30 års erfaring med sprinkler og er vant til at arbejde sammen fra ansættelser i andre installationsvirksomheder. De bliver placeret i henholdsvis Vejle og Aalborg. Herudover omfatter afdelingen Bravidas eksisterende sprinklerfolk i Aarhus, så den nye afdeling bliver både geografisk og fagligt en meget stærk enhed.”


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen