SecurityWorldMarket

05-02-2018

10 teknologiske tendenser, som vil forme 2018

Ligesom sidste år vil cybersikkerhed igen være på listen over tendenser for de næste 12 måneder og videre frem. Den konstante styrkelse af cybersikkerheden vil være en endeløs opgave, fordi cyberkriminelle med tilstrækkelige ressourcer aldrig holder op med at forsøge at udnytte sårbarheder i enhver ny teknologi.

Johan Paulsson, CTO hos Axis Communications, har lavet en liste over en række tekniktrends, som vil præge sikkerhedsbranchen i 2018. Securityworldmarket.com har valgt at publicere nogle af dem.

I takt med at eksisterende teknologier modnes, uforudsete udviklinger opstår stadigt hurtigere, og innovationer tager springet fra forbrugerapplikationer til forretningslivet (og omvendt), er det vigtigt, at vi konstant søger efter at finde dem, der har potentialet til at tilføre værdi til vores egen og vores kunders forretning.

Når man ser frem på 2018, har Johan Paulsson arbejdet med sine kolleger med at identificere nogle tendenser, som de tror vil have betydning for deres  virksomhed og for hele branchen.

1. En bevægelse mod kanten

To tendenser, der i de senere år er blevet velkendte – skyen og Tingenes internet (IoT) – har leveret ubestridelige fordele for både forretningslivet og forbrugerne. Men de medfører også konsekvenser, nemlig den store stigning i mængden af data, der overføres fra tilsluttede enheder til datacenteret for behandling og opbevaring og den dermed forbundne nødvendige båndbredde. Edge-computing letter dette problem ved at udføre databehandling af “kanten” af netværket, nær datakilden. Dette minimerer markant den båndbredde, der kræves mellem sensorer og enheder og datacenteret. Et yderligere skridt mod edge-computing vedrører potentielle problemer omkring dataintegritet og privatliv: Anonymisering og oprettelse af krypterede data inden for enheden ved kanten, før de overføres til datacenteret, vil være et sandsynligt svar på disse problemer.

I takt med at netværkskameraer, lydsystemer og andre sensorer – enhederne på kanten af netværket – bliver stadigt mere sofistikerede og af højere kvalitet, vil behovet for at afbalancere domænerne for både cloud-computing og edge-computing være afgørende for at levere raffinerede, pålidelige og brugbare data. 

2. Sky til sky

Trods bevægelsen mod edge-computing, som beskrevet ovenfor, vil cloud-computing eller skyen stadig spille en markant rolle i IT-infrastrukturer. Men hvor cloud-computing kan give indtrykket af en enkelt enhed, er der naturligvis mange “skyer” i brug over hele kloden. Idet et stigende antal virksomheder tilbyder skybaserede tjenester, bliver økosystemet af skyer i stigende grad det foretrukne integrationspunkt i stedet for de traditionelle lokale systemer.

En fordel ved integrationen mellem skyer er en markant potentiel reduktion af nødvendige interne IT tjenester. Yderligere avancerede sammensatte tjenester kan oprettes og implementeres fra flere leverandører gennem udvidede tjeneste-API'er, herunder dataanalyse, indholdsstyring og lagring, hvilket mindsker markedsindføringstiden og øger omfanget hastigt. Enhver organisation, der leverer skybaserede tjenester, bør undersøge muligheden for integration med forbundne tjenester for at tilføre værdi til kunder og partnere.

3. Dyb læring og maskinlæring

Vi har nu nået et trin, hvorved de fulde fordele ved dybe læringsarkitekturer og maskinlæring så småt kan realiseres: Vi har enorme datasæt at analysere, tilgængelig behandlingskapacitet til at gøre dette inden for rimelige tidsrammer, sofistikerede algoritmer og en masse brugstilfælde at lære af. Når nogle af de mest imponerende demonstrationer af anvendelsen af dyb læring har været forbundet med billedfortolkning, talegenkendelse og beslutningsstøtte, er potentialet for analyse i sikkerheds- og sikringssektoren åbenlys.

På et relativt grundlæggende niveau vil dyb læring forbedre registrering af videobevægelser, ansigtsgenkendelse (et område, hvor Axis' partner Herta laver banebrydende arbejde, læs mere her: https://www.axis.com/blog/secure-insights/herta-deep-learning-improve-facial-recognition/), individuel sporing og bekæmpelse af falske alarmer. Det vil hjælpe systemdesign, konfiguration, optimering og enhedsstyring. 

Vi er dog stadig i opstarten. Udviklingen er aktuelt hurtig og uforudsigelig, og behovene for behandlingskapacitet er massive, men potentialet for dyb læring, som ultimativt kan føre til selvstændige systemer, er umådeligt.

4. Individualisering vs. privatliv

Én af de potentielle anvendelser i forbindelse med dyb læring kan være at levere højt individualiserede tjenester. Forestil dig et detailmiljø, hvor kundens ansigt genkendes, når denne går ind i forretningen, og tilbud så sendes til kundens mobilenhed på baggrund af tidligere køb, præferencer eller endog kundens seneste søgehistorik. Men blot fordi noget kan gøres, betyder det ikke nødvendigvis, at det skal gøres, og dette eksempel understreger umiddelbart stigende bekymringer omkring privatliv, og hvordan persondata anvendes af virksomheder og deres organisationer.

Der skabes lovgivning for at gøre noget ved disse bekymringer. I EU vil den forestående Persondataforordning (GDPR, https://www.eugdpr.org/) – hvor deadline for efterlevelse er maj 2018 – forene beskyttelse af data for individer inden for EU, uanset hvor disse data opbevares eller anvendes.

Men uanset om det er motiveret af lovgivning eller et simpelt ønske om at gøre det rette for kunder og borgere, vil afvejningen mellem øget individualisering og beskyttelsen af individets data og privatliv være en balancegang for alle organisationer i det kommende år.

5. Cybersikkerhed

Ligesom sidste år vil cybersikkerhed igen være på listen over tendenser for de næste 12 måneder og videre frem. Den konstante styrkelse af cybersikkerheden vil være en endeløs opgave, fordi cyberkriminelle med tilstrækkelige ressourcer aldrig holder op med at forsøge at udnytte sårbarheder i enhver ny teknologi. Og eftersom antallet af forbundne enheder vokser eksponentielt, således gør de potentielle fejl, som, hvis der ikke bliver taget hånd om dem, kan give mulighed for at bryde netværk, placere ransomware eller mere enkelt forårsage bekostelig nedetid. I 2018 vil vi utvivlsomt se flere angreb og sårbarheder blive udstillet. Svaret er proaktivitet og en systematisk proces for at sikre, at programrettelser implementeres, så snart de er tilgængelige.

6. Platforme til at høste de fulde fordele ved IoT

Når vi taler om IoT, har det nået et punkt, hvor det at skalere, indsamle og analysere data og administrere netværket af forbundne enheder effektivt er afgørende for at benytte en skalerbar arkitektur. En sådan såkaldt IoT-platform tillader, at udstyr fra forskellige knudeforhandlere kan sameksistere og let udveksle information til at danne smarte systemer ved hjælp af eksisterende netværksinfrastruktur. Der findes adskillige virksomheder, både veletablerede leverandører af teknologi og nye aktører på markedet, som gør det muligt for platforme at understøtte IoT-enheder, og det næste år vil vi se en yderligere modning. Men hvad der også vil være vigtigt for fremtiden, vil være nye internationale eller de facto-standarder for at muliggøre indbyrdes kompatibilitet mellem forskellige IoT-platforme, og som vil understøtte ægte forhandleragnostiske systemer.

7. Blokkæden: mere end Bitcoin

For mange er blokkæden (blockchain) og Bitcoin blevet synonyme. I virkeligheden er de helt separate, og mens Bitcoin bruger blokkæden som dens fundament, er potentialet for blokkæden til at kontrollere næsten alt, der har en værdi, næsten grænseløst. Som en åben, distribueret regnskabsbog, der kan registrere transaktioner mellem to parter effektivt og på en kontrollerbar og permanent måde, vil det kommende år se blokkæden blive testet i mange applikationer på tværs af mange sektorer.

Eftersom blokkæden muliggør autentificering af ethvert indhold, vil den inden for vores branche kunne anvendes til at kontrollere videoindhold fra mange forskellige kilder, herunder offentlige mobiltelefoner og i forbindelse med lovhåndhævelse med kropsbårne kameraer til brug ved retsmedicinske undersøgelser. Ud over videodata vil blokkæden også kunne benyttes til at kontrollere autenticiteten af enheder, der er forbundet til kameranetværket.

8. Nedbrydning af små bysiloer

Konceptet med en smart by (og dermed sikre byer) er ikke nyt. I adskillige år har et stigende antal sensorer af forskellige typer, der anbringes rundt omkring i bymiljøer, medvirket til at løse specifikke brugsformål lige fra lovhåndhævelse til overvågning af luftkvalitet. I takt med at verdens befolkning i stigende grad bor i byer – i 2050 vil der bo 25 % flere mennesker i byer end i dag – vil brugen af sensorer som hjælp til at skabe mere livlige, bæredygtige og sikre miljøer kun stige.

Men en ægte smart by er en vision for byudviklingen, der integrerer information, data, kommunikation og IoT-teknologien (Tingenes internet) på en sikker måde for at administrere en bys aktiver. Aktiverne omfatter informationssystemer i offentlige forvaltninger, skoler, biblioteker, transportsystemer, hospitaler, kraftværker, vandforsyningsnetværk, affaldshåndtering, lovhåndhævelse og nødtjenester samt andre offentlige tjenester.

Traditionelt har de fleste af disse individuelle tjenester været drevet i siloer. Og dette holder realiseringen af visionen om smarte byer tilbage. En by kan kun være rigtigt “smart”, når alle dens data er åbne og brugbare på tværs af enhver tjeneste. Håndtering af bymæssige udfordringer, såsom sikkerhed og sikring for borgerne, trafikpropper, aldrende infrastruktur og reaktion på begivenheder som f.eks. naturkatastrofer og terroristangreb, kræver koordineret analyse af tilgængelige data for at levere en passende og effektiv respons.

9. Ikke-visuelle sensorer giver nye dimensioner

Indtil for nylig var de primære – hvis ikke de eneste – data, der var tilgængelige for overvågningsoperatører, video, som åbenlyst kun leverer et todimensionelt perspektiv. Med brugen af nye, ikke-visuelle sensorer, vil denne visning blive flerdimensionel og give en mangfoldighed af data, som vil muliggøre en hurtigere og mere præcis vurdering af situationer og dermed hurtigere eskalering – aktivering af en passende respons og minimering af falske alarmer.

Radarteknologi bruger f.eks. elektromagnetiske bølger til at registrere bevægelse. Radar er ikke følsom over for ting, der normalt udløser falske alarmer, såsom skyggebevægelser eller lysstråler, små dyr, regndråber eller insekter, vind og dårligt vejr, og den kan give detaljer om ethvert objekts nøjagtige position og bevægelsesretning. Og mens termisk afbildning er en ikke-visuel teknologi, der allerede er relativt veletableret, betyder fremskridtet i præcisionen af lydregistrering – uanset om det er et vindue, der smadrer, eller hævede, aggressive stemmer – at lyd vil give andre nyttige input, som kan mangle i en rent videobaseret løsning.

10. Virtuelle assistenter og forstærket virkelighed vinder indpas i forretningslivet

Det seneste år er der sket en markant forbrugertilpasning af virtuelle assistenter. Amazon Alexa, Google Home, Apple Siri og Microsofts Cortana har alle vundet indpas som teknologi, der hjælper mennesker med at administrere deres hverdag, og forestående teknologier som f.eks. Facebook M vil kun bygge videre på dette. Det er uundgåeligt, at de samme teknologier vil begynde at finde vej ind i forretningsmiljøet, idet forbrugerne forventer de samme niveauer af teknologisk hjælp på arbejdet, som de nu får derhjemme. Særligt for leverandører af sofistikerede eller komplekse teknologibaserede produkter og tjenester vil virtuel support ved specifikation, installation, konfiguration og administration blive mere end blot forventet – det vil blive et krav.

Tilsvarende er forstærket virkelighed (AR) en teknologi, der til dato i det store og hele har eksisteret i specifikke nicher, såsom militæret og luftfarten, men som igen viser enormt potentiale i forretningsverdenen, navnlig nu hvor den er tilgængelig som en teknologi i mobilenheder og i et stigende antal bærbare enheder.

Én af de mest åbenlyse muligheder for AR i forretningsverdenen er i installationen og vedligeholdelsen af teknologiske løsninger, hvor visuelle instruktioner kan overlejres i den virkelige verdens syn på teknikere for at hjælpe dem i deres arbejde. Specifikt i forhold til vores egen virksomhed med den voksende brug af ikke-visuelle sensorer og analyse til at føje præcision og yderligere perspektiver til visuel information vil forbrugerne af videoovervågning anvende AR til at bringe disse datakilder sammen i en enkelt visning, hvilket muliggør en hurtigere og mere passende respons.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen