SecurityWorldMarket

20-11-2018

Webb-TV: Nokas koncernchef bliver interviewet om Avarn-opkøbet

Norske Nokas har fået klartegn fra den svenske konkurrencestyrelse vedrørende selskabets overtagelse af svenske Avarn. Lige inden dette skete, blev Nokas CEO Heine Wang interviewet om det store køb.

- Vi har ønsket at blive en stærkere konkurrent på det svenske sikkerhedsmarked, og vi har længe kigget på Avarn, så jeg er meget taknemmelig for, at vi nu har mulighed for at slå to store organisationer sammen, siger Nokas CEO og koncernchef Heine Wang til Detektor TV.

Nokas bliver en koncern med 17.000 medarbejdere og får en omsætning på ca. 5,8 mia. DKK, hvis overtagelsen går igennem. Heine Wang mener, at det norske og svenske sikkerhedsmarked er forholdsvis ens, og at den største forskel er, at det svenske er dobbelt så stort.

- Jeg synes, man er lidt mere pragmatisk i Sverige, hvor der er mange slags sikkerhedsvagter, ordensvagter og bevæbnede vagter. I Norge diskuterer vi, om vi skal have bevæbnede politifolk - så der er meget forskellige spilleregler mellem landene, men det grundlæggende behov er det samme, siger han.

På spørgsmålet om, hvad der er den største trend lige nu, svarer han ”kameraer og intelligent videoanalyse”.

- Og selvfølgelig fysisk sikkerhed omkring infrastruktur. Det bliver stadig vigtigere at sikre infrastrukturen i alle lande, og vi ser, at det er et stort politisk fokusområde, der gør samfundet sikrere.

Ifølge Heine Wang er Nokias største udfordring at få fat i og bevare de gode medarbejderne:

- Det gælder om at være en god arbejdsgiver og sørge godt for medarbejderne.

Se interviewet her.



Leverandører
Tilbage til toppen