Teletec Connect har netop offentliggjort, at Samsung Electronics og Teletec Connect i Norden har indgået et nyt samarbejde. I Sverige, Danmark og Norge skal Teletec Connect fremover distribuere Samsung Electronics' videoovervågningssystemer. Samsung Electronics' kvalitetsprodukter og Teletec Connects erfaring og netværk inden for sikringsbranchen er en kombination, som vil komme forhandlere og slutbrugere til gavn.
Med den nye videoovervågningspalette får Teletec Connect et endnu bredere sortiment af bl.a. IP- og netværksprodukter. Men endnu vigtigere er, at Samsung Electronics er et internationalt anerkendt brand, som både forhandlere og slutbrugere har tillid til. Produkternes ydeevne og kvalitet er upåklagelig. Samsung Electronics er desuden kendt for prismæssigt at ligge 15-20 % lavere end andre internationale varemærker.
Det nye samarbejde giver også Teletec Connect mulighed for at tilbyde overvågningsløsninger af en særlig høj standard. Produkterne kan anvendes til en bred vifte af projekter - fra helt små installationer i detailhandlen til større, komplekse løsninger, f.eks. i banker og på stadioner.
"Vi glæder os til at indlede samarbejdet med Samsung Electronics og er stolte over at kunne demonstrere deres kvalitetsprodukter over for vores forhandlernetværk. Jeg har god erfaring med Samsung Electronics og deres produkter fra anden sammenhæng. Det nye samarbejde vil helt sikkert give Teletec Connect nye muligheder inden for projektering. Og alt efter slutbrugernes behov understøtter vi forhandlernes salg, installation og undervisning inden for de nye produkter," siger administrerende direktør Michael Anthonsen fra Teletec Connect A/S.
Samarbejdsaftalen betyder også, at Teletec Connect kan tilbyde en bredere palette af produkter inden for adgangskontrol. Faktisk er Teletec Connect de første, som har rettigheder til at lancere Samsung Electronics' adgangskontrolprodukter på det nordiske marked. Med Samsung Electronics forventer Teletec Connect i endnu højere grad at kunne være med til at opfylde markedets efterspørgsel på adgangskontrol af højeste kvalitet.
23-09-2009