Tidligere var problemet mere overskueligt. Bygningskonstruktioner og flugtveje var i høj grad baseret på passiv brandsikkerhed, som i princippet altid fungerede.
- Men sådan er sikkerhedskoncepterne efterhånden sjældent bygget op - og slet ikke i større nybyggeri, hvor de funktionsbaserede principper er benyttet, siger Anders Frost-Jensen, der er Master i Brandsikkerhed og chef for DBI's inspektionsafdeling.
- I dag har automatikken overtaget - typisk i form af en række sammenkoblede brandsikringsanlæg, som styres af et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg). Det stiller store krav til, at anlæggene altid fungerer, som de skal. Men det oplever vi desværre i stigende omfang, at de ikke gør, lyder det fra Anders Frost-Jensen, som frygter, at svigt i systemerne kan komme til at koste store værdier - og i værste fald menneskeliv.
- Han opfordrer på den baggrund myndigheder og andre af byggeriets parter til at sikre, at der stilles krav, som sikrer at systemerne fungerer.
- Problemet er, at de enkelte anlæg ikke blot skal kunne fungere hver for sig, de skal også kunne fungere SAMMEN - og fungere hele tiden, forklarer Kim Kragh Jespersen, der har mange års erfaring som ABA-inspektør i DBI.
- Derfor er det især vigtigt, at man følger den særlige vejledning om sammenkoblede anlæg, DBI retningslinie 006. Retningslinien blev udsendt sidste år, men vi har erfaret, at det langt fra er i alle tilfælde, at den bliver brugt og fulgt, siger han.
Retningslinien er udarbejdet i forlængelse af indførelsen af funktionsbaserede brandkrav i Bygningsreglementet. Disse bestemmelser betyder, at passiv brandsikring i mange tilfælde erstattes af automatiske anlæg, som detekterer, alarmerer, varsler, aktiverer brandventilation, tænder nødlys og lukker branddøre mv.
Når sådanne anlæg bliver myndighedsgodkendt, sker det under forudsætning af, at det enkelte anlæg opretholder det givne sikkerhedsniveau i hele bygningens levetid, og at installationen løbende bliver kontrolleret og vedligeholdt.
I bygninger med flere brandsikringsanlæg, der er sammenkoblet, skal anlæggene både kunne fungere som selvstændige anlæg og som samlet system.
De anlæg, der typisk er tale om her, er: ABA-anlæg, sprinkleranlæg, atriumsprinkling, vandtågeanlæg, brandventilation, varslingsanlæg, automatiske branddørlukningsanlæg, automatisk åbning af brandvæsenets adgangsveje og døre i flugtveje samt redningselevatorsystemer. Hertil kan komme styringsfunktioner i forbindelse med CTS/overvågningsanlæg, eludkobling samt stop for ventilationsanlæg.
Hvis der indgår et ABA-anlæg i systemet, skal dette fungere som det styrende anlæg, som sætter en proces i gang, der aktiverer de enkelte anlæg i et givet forløb.
- Det er oftest mange forskellige parter, som står for levering, installation og vedligeholdelse af de enkelte delanlæg, og derfor kan det være et problem at sikre, at det samlede sikringssystem fungerer.
- Selv om vi løbende inspicerer ABAanlægget, nytter det ikke så meget, hvis hele den øvrige del af det sammenkoblede system ikke fungerer efter hensigten. Og det nytter heller ikke, hvis hvert enkelt anlæg fungerer perfekt, når det bliver afprøvet individuelt. Problemet er, at det kan være vanskeligt at fastslå, hvilken installatør, der er ansvarlig for, at forbindelsen mellem anlæggene er i orden.
Derfor er det vigtigt, at Retningslinie 006 anvendes. Den angiver mindstekrav til forbindelserne mellem de forskellige anlægstyper, funktionskrav til sammenkoblingen mellem anlæggene og krav til overvågning af kortslutning, afbrydelse eller fejl i sammenkoblingen. Retningslinien bidrager til at beskrive grænsefladerne mellem de enkelte anlæg og angiver mindstekrav til driftsinstruktioner, egenkontrol, funktionsprøvning, serviceeftersyn, dokumentation og inspektion, forklarer Kim Kragh Jespersen.