SecurityWorldMarket

28-08-2016

Panasonic lagde både lyd og billede til OL

Panasonic har leveret mere audiovisuelt udstyr til OL, end nogen anden leverandør har gjort tidligere.

Hvis man var blandt de mange, der så åbnings- eller afslutningsceremonien i Rio, eller hørte den danske nationalsang strømme ud af højttalerne, da Pernille Blume og håndbolddrengene vandt guld - ja, så var det til lyden og synet af Panasonics nyeste audiovisuelle teknologi.

Det er ikke kun verdens topatleter, der har slået rekorder ved dette års Olympiske Lege i Rio. For første gang nogensinde har Panasonic nemlig været hovedleverandør af både lyd og billede til OL. Og faktisk har Panasonic leveret mere audiovisuelt udstyr til OL, end nogen anden leverandør har gjort tidligere. 72 LED-storskærme blev installeret på 35 forskellige konkurrencespots ledsaget af cirka 15.000 tv og mere end 150 DLP-projektorer.

Panasonic var med fra start til slut, men ikke kun til åbnings- og afslutningsceremonierne. Kameraer fra P2HD-serien forevigede de olympiske højdepunkter, smil og tårer med videooptagelser under legene. Og det blev vist på skærme fra DX 700-serien i 4K HDR-billeder, meddeler Panasonic i en pressemeddelelse.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen