SecurityWorldMarket

02-05-2018

Overvågning hjælper Rungsted Havn tilbage på ret kurs

Allerede 14 dage efter at kameraerne kom op i Rungsted Havn, blev den første tyv fanget.

Rungsted Havn har oplevet et stigende antal tyverier og indbrud i gæsternes biler, men nu er der kommet en smart løsning, som skal ændre på den statistik. Løsningen er 25 kameraer fra producenten Dahua, installeret af sikringsvirksomheden SeeSafe og leveret af stål-og teknikgrossisten Lemvigh-Müller.

I en periode har havnen haft store problemer med tyve, som har brudt ind i parkerede biler. Havnen huser blandt andet ti restauranter, og det er især de sultne gæsters biler, det er gået ud over.

-Det stigende antal indbrud resulterede i, at mange valgte ikke at parkere her - eller helt stoppede med at komme. Det endte med at give os et dårligt ry, og det gik ud over vores gæster, restauranterne og hele driften af havnen, siger havnechef Anders Söderberg.

For at forhindre og opklare flere tyverier og samtidig skabe mere tryghed på havnen valgte havnekontoret tilbage i 2016 at undersøge mulighederne for videoovervågning.

Men det skulle ikke være en hvilken som helst løsning -Anders Söderberg og Rungsted Havn havde på forhånd en række helt konkrete krav.

Videooptagelserne skulle have så høj en detaljegrad, at man kunne se nummerplader og genkende personer, og derudover skulle kameraerne kunne holde til de hårde og skiftende vejrforhold. Samtidig udgjorde den manglende belysning en udfordring -der er ikke meget lys på havne, da det påvirker den maritime trafik, og derfor var det vigtigt, at optagelserne skulle give klare billeder selv om aftenen og i den mørke vinterperiode, hvor tyvene typisk slår til. Endelig skulle det også være nemt at bruge systemet.

Løsningen blev 25 kameraer fra producenten Dahua, som er en af de største kameraleverandører i verden, installeret af sikringsvirksomheden SeeSafe og leveret af stål-og teknikgrossisten Lemvigh-Müller.

Kameraerne, som er med Starlight-teknologi, giver farvebilleder i så lang tid som muligt, også i skumringstiden, inden det slår over på infrarødt lys. Havnen har også fået et 4K-kamera, der giver en høj detaljegrad og gør det lettere at se eksempelvis nummerplader eller genkende personer. Samtidigt har løsningen den fordel, at havnechefen nemt kan tilgå kameraerne via en app, siger sikringskonsulent fra SeeSafe, Jannik Bodholdt.

Allerede 14 dage efter kameraerne kom op, blev den første tyv fanget, og kameraerne har også hjulpet med at opklare andre situationer -såsom da en sejlers jolle en morgen blev fundet med en knækket mast.

Kilde: Installations Nyt



Leverandører
Tilbage til toppen