SecurityWorldMarket

12-06-2018

Nokas ansætter viceadministrerende direktør

Nokas Danmark udvider direktionen med en ny viceadministrerende direktør, Anders Gaba, der kommer fra en stilling som CFO i Fynske Bank.

Nokas, der i de senere år har placeret sig blandt de største totalleverandører af sikkerhed og værdi¬håndtering i Danmark og Norden, vil styrke de strategiske kompetencer. Derfor er Anders Gaba hentet til virksomheden fra Fynske Bank.

De kommende års udvikling i Nokas vil fortsat have intensiveret fokus på at øge bankaktiviteten, og her kommer Anders til at spille en central rolle.

- Vi skal stå endnu stærkere på bankmarkedet og den udvikling, der sker i branchen. Ved ansættelsen af Anders har vi tilført yderligere en ressource, der kender markedet indefra, udtaler administrerende direktør Peter Junge.

Anders drives af at skabe resultater og tilfører Nokas mange års relevant erfaring inden for bankaktivitet og økonomistyring, herunder 10 år i Deloitte og 6 år som Head of Group Finance i Trygfonden. Anders er således det perfekte match til at varetage disse forretningsområder i Nokas, mener Junge.

Anders Gaba er tiltrådt stillingen den 1. juni



Leverandører
Tilbage til toppen