SecurityWorldMarket

23-12-2008

Netværkskamera med enestående HD-kvalitet

Nu får sikkerheds- og overvågningsindustrien adgang til den bedste billedkvalitet. Axis Communications1 lancerer et enestående netværkskamera, der giver ægte HDTV-kvalitet efter SMPTE-standarden. Netværkskameraet AXIS Q1755 er med sine knivskarpe billeder og intelligente funktioner den perfekte løsning til f.eks. lufthavne, paskontroller og kasinoer, hvor der er behov for stor detajleskarphed. Nærværkskameraet bliver sat til salg gennem Axis' distributionskanal efter nytår.

"HDTV-kvaliteten i AXIS Q1755 Network Camera sørger for skarpe og klare billeder i fuld frame rate, og kameraet opfylder dermed det professionelle markeds krav om bedre detaljegengivelse og virkelighedstro farver," fortæller Peter Lindström, Regional Manager for Axis Communications i Norden, Baltikum og Rusland. "Derudover reducerer H.264-komprimeringen kravene til båndbredde og lagring, selv ved højeste billedopløsning i fuld frame rate."
AXIS Q1755 giver HDTV i 1080i eller 720 opløsning, 16:9 format og understøtter såvel H.264 som Motion JPEG i fuld frame rate. Med dag/nat-funktionalitet og progressiv output sikrer kameraet exceptionel billedkvalitet af genstande eller personer, der bevæger sig hurtigt under alle lysforhold - og det uden billedet bliver sløret. 10x optisk zoom og 12x digital zoom sørger sammen med autofokus for, at det ønskede billede altid fremstår helt skarpt.
Kameraet har en SD/SDHC-hukommelseskortindgang, der gør det muligt at lagre flere dages optagelser uden brug af eksternt udstyr. Power over Ethernet (IEEE 802.3af) giver strøm til kameraet via netværkskablet, hvilket overflødiggør et særligt strømkabel og reducerer installationsomkostningerne.
AXIS Q1755 har en række intelligente funktioner og kan selv registrere bevægelse og lyd - kameraet kan tilmed selv registrere, hvis billedet blokeres af f.eks. spraymaling. Kameraet har desuden en helt ny automatisk vagtfunktionalitet, der automatisk zoomer ind, hvis der registreres bevægelse i overvågningsområdet, og som zoomer ud igen, når aktiviteten igen er normal. Kameraet har markedets mest avancerede egenskaber i forhold til sikkerhed og netværksstyring, herunder HTTPS-kryptering, IEEE 802.1X authentication, IPv4/IPv6 og Quality of Service.
AXIS Q1755 Network Camera understøttes gennem Axis Application Development Partner-programmet af industriens største base af videostyringssoftware-systemer og naturligvis også af AXIS eget videostyringsprogram.
Nærværkskameraet bliver sat til salg gennem Axis' distributionskanal i januar 2009.




Leverandører
Tilbage til toppen