SecurityWorldMarket

07-06-2018

Loomis køber fransk kreditinstitut

Loomis AB har via et datterselskab indgået en aftale om køb af 100 procent af aktierne i det franske selskab CPOR Devises (CPOR).

CPOR er et fransk kreditinstitut, der primært tilbyder tjenester indenfor valutahåndtering, men som også tilbyder fysisk guld til investeringsformål. Selskabet er en del af Tessi-koncernen, som er noteret på Euronext, Paris.

Valutatjenesterne omfatter grossistvirksomhed for køb og salg af sedler til banker og valutavekslingskontorer, køb og salg af fremmed valuta til banker samt værditransporter med pengesedler til og fra banker i Frankrig og andre fransktalende områder.

Virksomhedens hovedkvarter ligger i Paris, og lokale kontorer ligger i Lyon, Marseille og Nice.

Købsprisen oplyses til ca. 70 millioner euro. CPOR har ca. 130 medarbejdere og salget i 2017 udgjorde ca. 37,5 mio. euro.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen