SecurityWorldMarket

26-04-2018

God begyndelse på året for Caverion

Administrerende direktør Michael Højgaard.

Selv om årets tre første måneder var fine for installationskæmpen Caverion, vurderer ledelsen, at koncernens omsætning for 2018 vil falde i forhold til året før. 

- Markedssituationen indenfor bygningsteknologiske ydelser har været god, og 2018 er begyndt i overensstemmelse med vores forventninger. Implementeringen af vores strategi "Fit for Growth" i ”Fit” fasen viser nu resultater. I det første kvartal af 2018 er vores justerede EBITDA forbedret til 10,9 (7,8) mEUR og EBITDA til 9,9 (-2,0) mEUR. Vores finansielle position er styrket. Pengestrømme fra drift før finansielle poster og skat er positive og stærkt forbedrede til 19,8 (-12,1) mEUR, siger adm. direktør Michael Højgaard.

I divisionerne er der generelt gode fremskridt. Alle divisioner, der oplevede betydelige problemer i 2017, (Sverige, Tyskland og Industrial Solutions) forbedrede deres rentabilitet og cash flow i 1. kvartal. I Tyskland var præstationen dog langt fra tilfredsstillende. Der var positiv udvikling i de fleste andre divisioner. Finland, Norge og Østrig fortsatte med at levere gode resultater, og Danmark er klart forbedret.

Caverion koncernens vejledning for 2018 er uændret:

- Vi vurderer, at koncernens omsætning for 2018 vil falde i forhold til året før (2017: 2,275,8 mio. EUR). Vi  vurderer endvidere, at koncernens justerede EBITDA vil mere end fordobles i 2018 (2017: 25,8 mio. EUR), slutter Michael Højgaard.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen