SecurityWorldMarket

15-11-2019

GDPR har ændret på forbrugernes tillid og datasikkerhed

Check Point og researchfirmaet OnePoll har foretaget en undersøgelse om GDPR og dets betydning - ét år efter implementeringen. Undersøgelsen evaluerer på, hvordan virksomheder har måtte tilpasse sig og forholde sig til de skærpede krav for brug af persondata. Det skriver IT Reload.

En ny undersøgelse foretaget af Check Point Software Technologies Ltd., en af verdens største leverandører af cybersikkerhedsløsninger, har fundet ud af, at persondataloven, populært kaldet GDPR, har haft en yderst positiv effekt for europæiske virksomheder, ifølge IT Reload.

Respondenterne i undersøgelsen bestod af 1.000 CTO'er, CIO'er, IT-ledere og sikkerhedsadministratorer i Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien, der sammen forsøger at forholde sig til, hvordan europæiske virksomheder har imødekommet kravene i GDPR. Undersøgelsen afslører, at 75% af organisationerne mener, at GDPR har haft en positiv indflydelse på forbrugertilliden, kog 73% hævder, at det har øget deres datasikkerhed.

60% af de adspurgte mente, at deres virksomhed fuldt ud har implementeret og foretaget alle GDPR-foranstaltninger, hvor kun 4% endnu ikke er kommet i gang med at udarbejde en klar GDPR-strategi. Respondenterne blev ligeledes bedt om at bedømme deres virksomheds evne til at håndtere og overholde GDPR-kravene i en skala fra 0 til 10 (hvor 0 er 'dårligt' og 10 er 'rigtig godt'), var den gennemsnitlige score en optimistisk 7,91.

En potentiel årsag til den generelt positive bedømmelse, er den strategiske tilgang til datasikkerhed, som GDPR har tilskyndet og krævet fra virksomhederne. Undersøgelsen opdagede at omkring 65% af CTOerne, CIOerne, IT-ledere og sikkerhedsadministratorer mener, at deres virksomhed har en organisk og strategisk tilgang til cybersikkerhed, skriver IT Reload.

Ydermere, afslører undersøgelsen, at de europæiske virksomheder har gjort betydelige fremskridt - og det skyldes forskellige initiativer og strategier. Over halvdelen (53%) af de adspurgte sagde, at deres organisation har nedsat en GDPR-arbejdsgruppe. Yderligere 45% afsatte budget til dækning af omkostningerne ved implementering af GDPR, mens 41% ansatte specifikke GDPR-konsulenter, der er eksperter på området.



Leverandører
Tilbage til toppen