SecurityWorldMarket

15-08-2011

Danmarks største sikkerhedsmesse - for første gang i København

Den 19. - 21. september arrangeres sikkerhedsmessen SecurityUser Expo 2011 i Carlsbergs Tap 1 i København. I hallen findes ca. 100 leverandører, som på udstillingen viser det allernyeste, når det gælder produkter og tjenester inden for sikkerhedsområdet.
Desuden arrangeres et omfattende konferenceprogram – først og fremmest rettet mod det private erhvervsliv og mod den offentlige sektor – hvor aktuelle og interessante emner inden for mange sikkerhedsaspekter berøres af dygtige og erfarne specialister. Her gives der gennemgang af de store fordele, der kan høstes, hvis man investerer i sikring og sikkerhed – ikke bare som tryghedsfaktor, men også som et middel til at opnå forbedret lønsomhed og dermed bedre økonomi.

Messen bliver den første rigtigt store sikkerhedsudstilling i hovedstaden, og forventningerne er store.

– SecurityUser Expo er en fantastisk stor satsning her i Danmark, og jeg er sikker på, at det vil blive en succés for både udstillere og besøgende, siger Bjørn-Erik Jørgensen, landechef for AR Media International, der arrangerer messen i samarbejde med SikkerhedsBranchen.

Omfattende udstilling
Udstillingen dækker hele sikkerhedsspektret, fra vagtopgaver til mekanisk sikring over elektronisk sikring til konsulentydelser. Såvel danske som internationale aktører ses blandt udstillerne. Gæsterne kommer naturligvis til at se, hvad de nyeste teknologier kan tilbyde – uanset om det gælder indbrudsalarmer, adgangskontrol eller videoovervågning – hvor den digitale udvikling giver nye muligheder for intelligent videoanalyse – der igen muliggør forebyggelse, detektering og signalering af indbrud.

Konferencer om sikkerhed
Den store udstilling i TAP1 suppleres af seks meget kvalificerede konferencer – to 3-timers konferencer hver dag. Alle seks konferencer på SecurityUser Expo fokuserer på forskellige vertikale markedssegmenter. Der omtales: Sikker detailhandel, Sikker varetransport og logistik, Sikre skoler, Sikker persontransport, Sikre events og Sikre boligområder.

– Sikkerhedsbrugerne er i fokus på konferencerne. Brugerne er også en vigtig hjørnesten i SecurityUser Expo konceptet, eftersom slutbrugerne er en betingelse for messens eksistens. Det er netop derfor, vi laver denne konferencedel, som omhandler reelle problemer og anviser løsninger for seks forskellige sektorer, der alle er plaget af problemer med kriminalitet, siger Bjørn-Erik Jørgensen.

Såvel udstilling som konferencer har til formål at vise fordelene ved at investere i sikkerhed, både for private virksomheder og for offentlige instanser.

– Vort budskab er krystalklart: investering i sikkerhed betaler sig, siger han afslutningsvis.

www.SecurityUserExpo.com



Leverandører
Tilbage til toppen