SecurityWorldMarket

16-11-2015

Caverion Danmark og Norge slås sammen

Knut Gaaserud, dierktør for den nye Caverion-division.

Fra og med 1. januar 2016 slås Caverion Danmark og Norge sammen til én division. Der bliver tale om den næststørste division i Caverion-koncernen med en samlet omsætning på 4,4 milliarder DKK, hvilket svarer til en fjerdedel af hele koncernens omsætning. Caverion tilbyder blandt meget andet sikringsløsninger inden for alle områder.

Adm. direktør i Caverion Norge, Knut Gaaserud, bliver administrerende direktør for den nye division, som altså skal bestå af både Norge og Danmark. Peter Rafn forlader Caverion ved årets udgang. Denne beslutning tog Peter Rafn imidlertid inden en sammenlægning overhovedet kom på tegnebrættet.

Den nye adm. dir. for Caverion Danmark og Norge, Knut Gaaserud, siger, at ændringerne skal skabe øget vækst i begge lande, og at begge lande fortsætter som hidtil.

- Sammenlægning gør, at vi bedre kan lære af hinanden i forhold til salg og udvikling af vores koncepter. På sigt vil det også gøre os mere omkostningseffektive. Begge lande vil operere som egne aktieselskaber, og det vil ikke få nogen konsekvenser for gældende ansættelsesaftaler, siger Knut Gaaserud.

Den nye division bliver den næststørste i Caverion koncernen med en samlet omsætning på 4,4 milliarder kroner, hvilket svarer til en fjerdedel af hele koncernens omsætning.

- Danmark er stærk inden for managed services, store projekter og industri, mens Norge har sine styrker inden for tekniske installationer og vedligehold. Gennem god erfaringsudveksling og tæt samarbejde bliver vi derfor stærke på alle vores forretningsområder, siger Knut Gaaserud.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen