SecurityWorldMarket

08-08-2013

Bosch og Milestone styrker samarbejdet

Milestone Systems og Bosch Security Systems er nu gået sammen i et globalt partnerskab, hvor målet er en komplet integration af Bosch IP-videoprodukter i Milestone XProtect IP-video management-software. Som en del af samarbejdet vil Milestone medvirke som præmiumpartner i Bosch Integration Partner Program (IPP), der netop blev skabt for at sikre kompabilitet mellem Bosch videoprodukter og førende softwareløsninger.
De to virksomheder har allerede flere års samarbejde bag sig, men med det nye, strategiske partnerskab er det hensigten at bringe kompatibiliteten mellem deres produkter til et nyt niveau. Fælles kunder vil få adgang til endnu flere unikke fordele end tidligere takket være en helt ny dedikeret Milestone-driver for Bosch IP-enheder.

Milestone understøtter allerede Bosch sabotage- og bevægelsesdetektion samt H.264-komprimering. Men den nye driver understøtter også edge-lagring, alle af Bosch indbyggede Intelligent Videoanalyse-funktioner (IVA) samt andre unikke egenskaber, som er tilgængelige i Bosch brede spektrum af IP-videoprodukter.

– I vores IPP-program har vi dedikeret personale, som arbejder aktivt for at sikre, at vores kunder får adgang til de seneste tekniske innovationer med software fra Milestone Systems, siger Rudolf Spielberger, ansvarlig for IPP hos Bosch.

– Hos Milestone er vi glade for at tilhøre toppen af det nye integrations- partnerprogram, og via dette program styrker vi yderligere satsningen på en åben IP-platform, siger Christian Bohn, VP Corporate Marketing and Alliances hos Milestone Systems.

Som en del af Bosch og Milestone Systems samarbejde intensiverer virksomhederne nu også deres fælles markedsføringsindsatser, og den integrerede løsning vil blandt andet blive demonstreret på messer, konferencer og events rundt om i verden samt i Bosch udstillingstrailer i USA. Til efteråret vil Bosch deltage på Milestone Open Platform Days i Norden, og på sikkerhedsmessen Sectech i Stockholm i oktober vil virksomheden fokusere stort på integration.






Leverandører
Tilbage til toppen