SecurityWorldMarket

13-10-2018

Alle kameraer på vejbroer er nu opsat

På 30 forskellige vejbroer rundt om i landet, er der nu opsat kameraer, som skal modvirke stenkast mod biler på motorvejene.

- At kaste sten eller andet mod biler, der kører i høj fart, er helt ubegribeligt farligt. Det har vi desværre set tragiske eksempler på. Med kameraerne håber vi, at vi i endnu højere grad kan afholde folk fra at gøre noget så tankeløst. Skulle det alligevel ske, så har vi forhåbentligt bedre kort på hånden til at efterforske sagen og pågribe gerningsmændene, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiets nationale efterforskningscenter.

Derudover er der også af præventive årsager opsat skjulte kameraer på vejbroer, hvor der ikke skiltes med kameraovervågning.

Valget af steder, hvor der er opsat kameraer, er dels sket på baggrund af analyser af tidligere hændelser og dels ud fra politikredsenes almindelige lokalkendskab.



Leverandører
Tilbage til toppen