SecurityWorldMarket

09-06-2015

4K og intelligent teknologi hos Panasonic på Ifsec

WV-SFV781L, 4K til vægmontering fra Panasonic.

Panasonic lancerede for nyligt et domekamera med billedkvalitet i ”True 4K”. På IFSEC tilføjer virksomheden nu en 4K Network Video Recorder og en 4K Videowall til sin 4K-portefølje, der tilsammen udgør et komplet True 4K-system.

True 4K-kameraet kan opfange en fire gange større overflade (fire gange flere pixels) end et 1080p kamera og ni gange større overflade (ni gange flere pixels) end et 720p kamera. Det kan også opfange henholdsvis to og tre gange større afstand end et 1080p og et 720p kamera – noget der reducerer totalomkostningerne for overvågningssystemer med op til 50 procent.

”Vi vil levere et velfungerende 4K-system direkte fra hylden, der reducerer den totale omkostning for overvågningssystemer. Vi har regnet ud, at udgifterne ved at skifte til True 4K kan reducere overvågnings-omkostningerne med op til 50 procent, hvis man medregner omkostningsreduktionen ved installation, kabeltrækning, netværk og vedligeholdelse,” siger Sean Taylor, European Head of Marketing and Channel i Panasonic Security Solutions.

På messen får man også mulighed for at opleve Panasonics:

• Produkter til adgangskontrol, indbrudsalarmer og brandalarmer.

• Applikationer, der kombinerer intelligent analyse med overvågningsteknologi. De intelligente applikationer viser, hvordan virksomheder kan få meget mere ud af CCTV-systemet.

• Logistiske pakketrackingssystemer samt løsninger for banker herunder hærværkssikrede ATM-kameraer udrustet med 360-graders fisheye-optik og mikrofon.

• Transport- og kontrolrumsløsninger.

På Ifsec vil de besøgende også kunne opleve det nyeste inden for målrettet markedsføring, nemlig hvordan virksomheder og organisationer med Panasonic Face-server kan markedsføre sig mere præcist over for deres forskellige kundesegmenter. Face-serveren kan bruges til intelligent reklame, hvor data om alder og køn opfanges af overvågningskameraerne og anvendes til målrettet annoncering via digital skiltning.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen