SecurityWorldMarket

16-04-2022

TXOne Networks udvider sine aktiviteter i Europa

TXOne Networks, der har hovedkvarter i Taiwan, og som arbejder med industriel IoT-sikkerhed (IIoT), udvider nu sit team i Europa. Den voksende virksomhed har europæisk base på High Tech Campus (HT5) i Eindhoven, Holland, og vil udvide kanalaktiviteten og kundesupporten i Europa.

TXOne Networks blev grundlagt i 2019 som et joint venture mellem japanske Trend Micro og taiwanesiske Moxa i 2019, og har udviklet sig til et individuelt brand, der fokuserer på cybersikkerhedsløsninger inden for adaptive SD-systemer / IIoT til OT-miljøer (Operational Technology). Virksomheden er en pioner i arbejdet med at udvikle konceptet "OT Zero Trust Cybersecurity", som beskytter kundernes kritiske it-infrastruktur og industrielle miljøer mod datatrusler. TXOne Networks ønsker yderligere at forbedre kundesupport og løsninger i Europa, og opretter derfor et separat kanal- og marketingteam for regionen.

- Vores europæiske team er i konstant vækst. Vi har ansat seks nye tekniske eksperter og marketingeksperter den seneste måned, og rejsen fortsætter. Dette viser, hvordan regionen spiller en vigtigere rolle, samt hvordan TXOne er forpligtet til at støtte kunder på det europæiske marked, forklarer Business Development Director Europe hos TXOne Networks, Christophe Strauven.

- Sondringen mellem informationsteknologi og operationel teknologi (OT) viskes ud, og det er blevet sværere for virksomheder at finde løsninger til OT-sikkerhed, der sikrer udstyrs cybersikkerhed, samtidig med at det sikres en effektiv drift af udstyr på arbejdspladsen. TXOne Networks fokuserer på netop denne kritiske grænseflade og sikrer pålidelige og sikre SD-systemer og OT-miljøer via sin unikke nul-tillid tilgang til OT. Jeg er glad for, at det nye europæiske hold vil støtte vores vækst. Deres erfaring og ekspertise er vigtig for eksisterende og fremtidige kunder og partnere, samtidig med at de letter den næste fase af virksomhedens udvikling, siger Dr. Terence Liu, CEO for TXOne Networks.



Leverandører
Tilbage til toppen