SecurityWorldMarket

13-11-2017

Politiet slår alarm: Indbrudsbølge har ramt Nordjylland

Når nordjyderne holder efterårsferie, gør tyvene det ikke. I Nordjylland er antallet af indbrud i oktober steget kraftigt i 2017 sammenlignet med 2016. Tendensen er fortsat i november måned, hvor der indtil videre er anmeldt 105 indbrud i privat beboelse. Værst ser det ud i Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt. Det ærgrer Nordjyllands Politi, som ellers havde lagt sig i selen for at vende billedet.

”I Nordjyllands Politi har vi rent faktisk den næsthøjeste sigtelsesprocent, når vi sammenligner med landets andre politikredse, og i oktober måned i år har vi lavet 74 sigtelser for indbrud i privat beboelse. Desværre må vi sige, at vores vedholdende indsats ikke har haft den ønskede effekt,” siger Sune Søndermølle Myrup, politikommissær ved Nordjyllands Politi.

Han forsikrer, at politiet bestemt ikke har tænkt sig at se sig slået af indbrudstyvenes flittighed.

”Indbrud er noget, vi ser alvorligt på og fortsat prioriterer højt. Vi ved, at borgere, der bliver udsat for indbrud, eller som bor i kvarterer, der plages af indbrud, føler sig utrygge. Derfor arbejder vi også bredt med at få stoppet stigningen i antallet af indbrud og med at pågribe tyvene,” understreger Sune Søndermølle Myrup, der peger på det tidlige mørke i efteråret som en medvirkende årsag til stigningen.

Øget patruljering og brug for borger-tip

I de hårdest ramte områder – Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt – sætter Nordjyllands Politi ind med øget patruljering. I den forbindelse beder politiet borgerne om hjælp:

”Vores patruljering får den bedste effekt, hvis borgerne hjælper os med tip, når de ser noget mistænkeligt, der afviger fra normalbilledet. Derfor vil vi meget gerne have, at man ringer til os på 114, hvis man ser fx personbiler eller varevogne, der kører rundt i boligområder på underlige tidspunkter, eller ukendte personer som lusker omkring,” opfordrer politikommissær Sune Søndermølle Myrup.

Gode råd til borgere i indbrudsramte områder:

Følg anvisningerne til et mere indbrudssikkert hjem på www.stopindbrud.dk

Sørg for, at dit boligkvarter er tilmeldt Nabohjælp.

Hjælp politiet og dermed dig selv – hold øje og anmeld det, hvis du ser noget mistænkeligt.

I samarbejde med bl.a. kommuner, Trygfonden og Det Kriminalpræventive Sekretariat inviterer Nordjyllands Politi til borgermøder flere steder i Nordjylland i den kommende tid. Her kan borgere få konkrete råd til, hvordan de bedst undgår indbrud.


Produktnyheder

https://youtu.be/https://vimeo.com/241504809

Logga in till Office 365 med ansiktet

Identitets- och säkerhetsföretaget Nexus Group är den första leverantören av appar för autentisering som visar upp inloggning med iPhone X Face ID till digitala resurser på datorer.
– Vi utvecklade den här nya funktionen i vår autentiseringsapp Nexus Personal Mobile nu i helgen, säger Magnus Rosén, utvecklare på Nexus.

I videon kan du se hur smidigt det är att logga in på Microsofts Office 365 med ansiktsigenkänning i autentiseringsappen på en iPhone X.

Virksomheder

Et stigende antal supermarkeder og købmænd har den seneste tid været udsat for indbrud.

Supermarkeder rammes af et stigende antal indbrud

Et stigende antal supermarkeder og købmænd har den seneste tid været udsat for indbrud, viser nye tal fra Rigspolitiets statistik. I årets tredje kvartal er mængden af indbrud øget med 86 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Tal fra årets tre første kvartaler viser i alt 348 indbrud supermarkeder og hos købmænd. Det er en stigning på i alt knap 11 pct. sammenlignet med 2016. Stigningen kommer efter flere års fald. Det skriver Dansk Handelsblad.

Virksomheder

https://youtu.be/MSGuv0kPMTI

Web-tv: Sikringsindustriens tunge navne giver deres syn på cybersikkerhed

Securityworldmarket og magasinet Detektor har i løbet af året flere gange rapporteret om hackede sikkerhedsprodukter, der er blevet brugt til at distribuere malware. De hackede produkter har især været kameraer og NVR-enheder, og de er brugt til at åbne op for bekostelige netværksangreb.
Detektor TV Magazine har mødt flere førende repræsentanter for den globale sikringsbranches virkelige sværvægtere for høre, hvordan de ser på cybersikkerhed.

Leverandører
Tilbage til toppen