SecurityWorldMarket

10-02-2018

Manglende sikkerhed i lægehuse

10 år gamle kodeord, ikke-krypteret data på servere i ulåste klædeskabe, og generel mangel på firewalls. Dette er blot nogle af de mangler, som er blevet afdækket i it-systemer hos praktiserende læger i en ny sikkerhedsrapport, skriver Version2.

Det er sikkerhedsfirmaet Ezenta, som har lavet sikekrhedsrapporten for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), og den er baseret på interviews med læger i fire lægehuse samt analyse af otte såkaldte systemhuse, der leverer softwareløsninger til læger.

Ingen af de lægehuse, som Ezenta har undersøgt, har videregivet det fulde sikkerhedsansvar til deres systemhus. Alligevel har der i lægehusene været en forventning om, at ansvaret for lægehusets it-sikkerhed lå ved systemhusene. Dette til trods for, at lægehusene i flere tilfælde har undladt at implementere de sikkerhedspakker, som systemhusene tilbyder.

"Sandsynligheden for at en læge får hacket sin computer er relativ stor, når det ses i sammenhold med det sikkerhedsniveau der er på den enkelte computer,« skriver sikkerhedsfirmaet ifølge Version2.

Ifølge Niels Ulrich Holm har PLO's dataudvalg besluttet, at en kampagne skal påbegyndes senest i starten af marts. 

Kilde: Version2


Leverandører
Tilbage til toppen