SecurityWorldMarket

14-11-2017

Addsecure køber Contal Security

Contal Securitys CEO Claes Åhlström og Addsecures CEO Stefan Albertsson giver hinanden hånden efter at have underskrevet aftalen.

Med det formål at udvide sin produktportefølje og sikre væksten køber Addsecure Contal Security AB. Begge virksomheder har hovedsæde i Sverige. Opkøbet styrker især Addsecures tilbud til alarmcentraler og alarmsektoren generelt, men også selskabets position som en førende europæisk leverandør af sikret kritisk kommunikation bliver styrket af handlen.

For begge virksomheder skaber fusionen nye, vigtige muligheder for at generere indtægter, udvide produktudbud og tjenester samt mulighed for i fællesskab at udvikle nye produkter.

– Contals velkendte og respekterede ekspertise inden for digital inden- og udendørsalarmering samt integrerede sikkerhedssystemer, og Addsecures erfaring inden for sikret kritisk kommunikation er en kraftfuld kombination. Opkøbet er et logisk træk, som yderligere styrker Addsecures forretning, siger Stefan Albertsson, CEO Addsecure.

– Vi er overbevist om, at denne handel vil give et bredere produktudbud, øget support og yderligere værdi for vores fælles kunder.

– Contal og Addsecure er begge etablerede varemærker, som forsyner kunderne med første klasses produkter og tjenester. Kombinationen vil skabe en stærkere virksomhed både i størrelse og udbud af tjenester. Desuden vil kunderne kunne drage nytte af den stabilitet, som kommer fra en større global leverandør, siger Claes Åhlström, CEO Contal Security, som i den nye ejerstruktur indtager rollen som forretningsudvikler.

Addsecure er en førende aktør inden for sikret kritisk kommunikation. Virksomheden forsyner over 40.000 kunder og partnere rundt om i Europa med sikre kommunikationsløsninger inden for overvågede alarmer og kritisk IoT-kommunikation. Virksomheden har regionale kontor og et netværk af distributører rundt om i Europa og beskæftiger cirka 160 ansatte.

Addsecure indgår i Addsecure Group, som ejes af Abry Partners. Andre virksomheder i Addsecure-koncernen er Chiron, en førende leverandør af avancerede alarmer over IP (AoIP) samt Smart Grid Networks, en leverandør af smarte løsninger til netværksautomation og digital kommunikation inden for energisektoren.

Contal Security kan føre sin historie tilbage midten af 1980’erne, og virksomheden fik sin nuværende form i 1993. Med sine 14 ansatte har selskabet en omsætning på tæt ved 34 millioner SEK.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen