SecurityWorldMarket

13-06-2017

27 milliarder enheder vil være opkoblet i 2021

Stigende brug af IoT-teknologi (Internet of Things) vil i løbet af de nærmest kommende år betyde en nærmest eksplosiv vækst i antallet af enheder, der er forbundet med internet. Det fremgår af rapporten Cisco Visual Networking Index, som blev præsenteret forleden.

Cisco tror, at ca. 27 milliarder enheder globalt set vil være netopkoblet i 2021, og at mere end halvdelen af disse vil være en M2M-tilkobling – altså maskine-til-maskine. Grunden til dette er, at IoT bruges i stadig flere sammenhænge, som for eksempel i smarte strømmålere, pakkesporing, datachips i dyr, samt inden for digital sundhedsmonitorering.

Det er ikke mindst på sundhedsområdet, vi vil se den største stigning af M2M-teknologi. Cisco forventer at dette område vil stå for 30 procent af stigningen, takket være blandt andet stigende brug af overvågning, medicinering og opkobling til kontrolcentraler. Opkoblede biler og smarte byer vil også stå for en betydelig andel, med 29 procent.

I tidligere rapporter har Cisco gjort et stort nummer ud af, hvor stor andel af den samlede trafik på nettet, som vil være video. I februar anslog selskabet, at 78 procent af trafikken ville være video i 2021. Nu har Cisco revurderet tallet og mener, at så meget som 80 procent af trafikken i 2021 vil være video. Til sammenligning var videoandelen 67 procent i 2016.

Der vil på verdensplan blive afspillet 3000 milliarder minutter med video om måneden i 2021, ifølge rapporten. Og det er inden for streamingtjenester, for eksempel TV-apps og direkte udsendelser i sociale medier, at væksten vil være størst. Direkte video vil stige 15 gange og udgøre 13 procent af al videotrafik før 2021. Men data genereret fra virtuel virkelighed eller udvidet virkelighed vil ligge like bag og stige 20 ganger op til 2021.

Nogle tal:

Den globale IP-trafik forventes at nå 278 exabyte per måned inden 2021, op fra 96 exabyte per måned i 2016.

Størrelsen på et gennemsnitligt DDoS-angreb er steget med med 22 procent og nærmer sig 1,2 Gbps, som ifølge Cisco er nok til at tage de fleste virksomheder af nettet. De største angreb kan udgøre op til 18 procent af et lands internetrafik, mens de finder sted.

Wifi-netværk i hjemmet vil stige fra 85 millioner i 2016 til 526 millioner i 2021.

En husholdning med trådløs internetadgang genererer 117 GB per måned, mens gennemsnitshusholdningen genererer 63 GB per måned.

Kilde: Cisco/digi.no


Tags

Virksomheder

Sådan sikrer producenterne deres sikkerhedsprodukter mod cyberangreb

Det har i de senere år vakt stor opmærksomhed, at udstyr til fysisk sikkerhed er blevet hacket og har banet vej for indtrængen i netværk. Den opmærksomhed har bidraget til en øget bevidsthed omkring behovet for større cyber security hos produktleverandører inden for fysisk sikkerhed.

I Detektors seneste nummer (4/2017) svarer flere repræsentanter for førende producenter på, hvordan de arbejder med at forebygge, at de produkter, de leverer, ikke skal kunne hackes. Securityworldmarket.com gengiver her et uddrag fra reportagen.

Leverandører
Tilbage til toppen